På få minutter blev Ida Veinholt til "Gamle Frida", som bogstaveligt talt gik ind i folk med træsko på …… mange var i tvivl om, hvorvidt denne ældre, lettere ubehøvlede og meget nysgerrige dame var den "ægte vare". Under alle omstændigheder gik hendes insisterende spørgsmål og kommentarer om grønsagernes kvalitet, æggenes salmonellarisiko og fiskenes friskhed rent ind hos de handlende, og mange fik billige, befriende grin, når sagens rette (useriøse) sammenhæng gik op for dem. Som trækplaster var "Gamle Frida" en overvældende succes og vi giver hende de varmeste anbefalinger med på vejen.
Netværkskontakten, Odense. Dorte Larsen.

Gamle Frida

Pludselig var hun der, altså "Gamle Frida". Pågående bedrevidende, og meget overbevisende blandede hun sig med store og små, til stor moro for både "ofre" og tilskuere. Med stor situationsfornemmelse evner "Gamle Frida" at blive i rollen trods skiftende udfordringer.
Ringe Bibliotek, Ringe. Jytte Risager.

Gamle Frida

Ida Veinholt, århusiansk entertainer, optrådte som "Gamle Frida", et faktotum, der er TV's fru Christoph værdig. "Jeg læste om Villy Larsens fødselsdag i avisen, og så tænkte jeg, at jeg kunne komme her til hans reception og få noget gratis vin og sådan noget ……."
Fyns Stiftstidende.

Gamle Frida

Kære Gamle Frida. Tusind tak for en dejlig underholdning. Du er forrygende dejlig med dit naive, kærligt nysgerrige væsen og du forstår virkelig at liste dig ind på folk. Hvis "Gamle Frida" engang ad åre skulle gro fast, skal du ikke fortvivle: hende kan man kun holde af.
Festdeltager, Ingrid Andersen

Gamle Frida

Kunderne vidste ikke helt om de skulle grine eller ej - om hun var "rigtig" eller forklædt!! Men der var mange der spurgte os bagefter, om hun var kunde af huset. Især var kundernes forargelse stor, da hun tog en pose op af tasken og spurgte, om hun måtte tage lidt chips med hjem til Olga.
Lindegårdens Auto A/S. Lene Johansen

Gamle Frida

Ring i god tid!

Ida Veinholt - tlf. 42779898

Til toppen